For Sofie og hendes mand markerede efteråret 2023 en særlig begivenhed. Her tager de et skridt ind i ukendt territorium: mikrodosering af psykedeliske svampe. De åbner døren til en ny tilværelse. En rejse, hvor mikrodosering bliver som en magisk nøgle til et mere positivt liv. Sofies fortælling er blot én blandt mange der eksperimenterer med psykedeliske stoffer som behandlingsform og selvoptimering. Mikrodosering har nemlig en stigende rolle som en potentielt banebrydende terapiform og vi kan se frem til, at det kun tager til.

Af Julie Westh Nielsen

I Skuldelev, en lille by i Nordøstsjælland, er Sofie og hendes mand flyttet ind i deres nye hus i efteråret 2022. Med de kortere og mere regnfulde dage forvitrer nogle planter, mens andre spirer. I stuevinduet spotter Sofie i løbet af det første efterår, at krogede stængler begynder at sprede sig i græsplænen; små, gennemsigtige svampe med en spids hat på. Hun mistænker dem for at være Spids Nøgenhat, som er kendt for sine psykedeliske egenskaber og fornemmer, at der er en uudnyttet ressource på grunden. Fortællinger om svampe og psykedeliske trips fra parrets omgangskreds rumsterer i hende, mens hun hver dag kigger ud på svampespirerne i baghaven. Fra den fysiske spiren af svampe, begyndte en spirende interesse at forme sig hos parret og lyst til at udvinde ressourcen. Så Sofie plukkede, tørrede og spiste svampene. Hun finder dog ud af, at de intet har tilfælles med den psykedeliske svamp. Selvom svampespirerne ikke havde effekt, vokser interessen for svampenes egenskaber. De lange dage og antallet af lyse timer svinder ind med efterårets komme og så ved Sofie godt, at der venter udfordringer, ligesom dem, der har fyldt hele hendes liv.

Sofie har bipolar lidelse type 2, og især i vintermånederne tendens til svær vinterdepression. Derfor prøver parret i efteråret 2023 noget nyt. De begynder at mikrodosere med de psilocybin-holdige svampe ’golden teacher’.

Sådan gør Sofie, når hun måler svampene op i milligram, inden hun spiser dem. Video: Julie Westh Nielsen.

Isoleret fra svampe siden 1959

Der er en stigende videnskabelig interesse for det medicinske og psykoterapeutiske potentiale i psykedeliske stoffer. Forskningen er øget i en grad, så der tales om en psykedelisk revolution inden for psykologien og psykiatrien. Tiden er også gunstigere, end den længe har været for de forskere, som ønsker at udforske psilocybin-behandlinger af fysiske såvel som psykiske sygdomme. Siden 1960’erne har mange landes sundhedsmyndigheder haft strikse forbud mod at forske i hallucinerende stoffer som psilocybin og LSD, men nu tyder det på, at det snart kan være slut.

”Mange bliver især inspireret af de positive fund fra de kliniske studier, der allerede er lavet,” fortæller Margit Anne Petersen. Hun er Ph.D. i Medicine, Culture & Society fra Københavns Universitet og har en kandidat i socialantropologi. Hun arbejder som lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet undersøger mikrodosering af psykedeliske stoffer og interviewer folk, der faciliterer psykedeliske ceremonier i Danmark. Inspirationen og den stigende tendens til at prøve det af er tydelig. Internettet er efterhånden fyldt med fællesskaber, hvor man samles om det at tage psykedeliske stoffer og give hinanden gode råd. ”Flere kendte danskere deler også offentligt deres erfaringer med både mikrodosering og indtag i større mængder,” siger Margit og refererer til de mange samtaler, hun har haft med terapeuter, der vejleder i dette på trods af lovgivningen, der forbyder det i Danmark.

For at måle de knuste svampe bruges en fintfølende vægt. Foto: Julie Westh Nielsen.

Hvad er mikrodosering?

Folk, der mikrodoserer, indtager typisk svampe eller LSD, som begge er det, man kalder psykedeliske eller ’hallucinogene’ stoffer. I større doser kan de forstærke eller forvrænge sanseindtryk og fremkalde stemninger, følelser og erindringer – men også ubehag, angst eller paranoia. Når man mikrodoserer, betyder det, at man indtager den psykedeliske svamp i så små doser, at der ikke kommer en mærkbar rus, men alligevel opleves en effekt på længere sigt. Herhjemme er psykedeliske svampe dog stadig kun lovlige i videnskabeligt øjemed.

Selvmedicinering og selvoptimering

Margit Petersen fortæller, at hun oplever to hovedgrupper inden for folk, der mikrodoserer: ”Dem med psykiske diagnoser, smerter og andre lidelser – og dem, der blot ønsker, at doserne skal føre til en slags selvoptimering med større kreativitet eller produktivitet. Herudover er der dem, som gør begge dele.” Mikrodosering bliver for dem en form for selvbehandling. ”De kæmper for at få det bedre i hverdagen,” fortæller hun. Dette kan også ske i kombination med ordineret behandling, ligesom Sofie, der både mikrodoserer og tager antidepressiv medicin.

”Forestil dig, at du årligt mister livskraften og livsgnisten”

Sådan beskriver Sofie de mørkeste perioder i sit liv. For 13 år siden befandt Sofie sig sidste gang i en seng på psykiatrisk afdeling. Tanker om ikke at være god nok, ikke at gøre noget rigtigt og at være en dårlig mor, er noget af årsagen til de gentagne indlæggelser, som hun har haft siden tyveårsalderen. Nu har hun været indlagt så mange gange, at hun ikke længere har tal på dem. ”Det er hele spektret af destruktivitet, der kører på repeat 24 timer i døgnet. Og det er på trods af, at jeg tager antidepressiver kontinuerligt og har gjort det i 20 år,” fortæller hun om de tanker, der styrer hendes sind i mange perioder af livet.

Da Sofie er 32, får hun stillet diagnosen ’bipolar lidelse type 2’, hvilket er en mildere udgave af bipolaritet. Hun stopper samtidig med at arbejde, bliver førtidspensionist og siden da har hun ikke været indlagt. Sofie er dog stadig plaget af depressive perioder selvom hun tager antidepressiv medicin: ”Men perioderne er ikke lige så lange og dybe. Jeg har ikke selvmordstanker, når jeg bliver deprimeret nu.” Sofie tager derfor svampe for at holde især vinterdepressionen i skak, der fuldstændig kan ødelægge livet for hende. ”Med mikrodosering har jeg fået et mere positivt livssyn på de tidspunkter af året, hvor jeg ellers ligger under gulvbrædderne,” fortæller hun og smiler, mens hun viser sine tørrede svampe frem, der befinder sig i en overdækket glaskrukke i køleskabet.

Da Sofie og hendes mand køber deres første grow-kit hjem fra Holland i sommeren 2023, starter de også en dosis-dagbog. Det er nemlig anbefalet at skrive ned, hvor mange gram svampe man indtager hver dag, og hvordan de påvirker en. Her skriver de også intentioner om, hvad de hver især vil have ud af forsøget. Sofies intention er ikke at blive fuldstændig fri for depression. Hendes diagnose er en del af hende, men hun er mere end den. Antidepressiverne holder hende stabil. Nu vil hun finde noget, der optimerer hendes liv. Hendes mål er blot at hun vil have det bedre. ”Det må man sige, at jeg har,” konstaterer Sofie. ”Jeg har ikke en eneste depressiv tanke, og vi snart midt i december, hvor dagene er på sit mørkeste.” Hun har været påpasselig med ikke at drømme for stort, af frygt for at mislykkes. Men med de foreløbigt positive resultater, sætter hun sin lid til, at hun kan komme igennem hele vinteren uden en depression. Det vil være første gang i 15 år.

Sofie skriver dosis-dagbog hver dag, for at følge sin proces. Foto: Julie Westh Nielsen.

Forskerne har kastet sig over stofferne

I et industrikvarter i udkanten af Odense kan man se rotter på psykedeliske stoffer. Her arbejder hjerneforsker Mikael Palner, der er Lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og forsker ved Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet. Han arbejder på at bringe psilocybin-terapi ud til patienterne ved at forstå årsagen til psykisk lidelse og hvordan, man lindrer det. Nogle af svarene findes måske på en reol med rotter påvirket af psilocybin. Rotterne kravler rundt i hvert sit bur i en verden af savsmuld, legetøj og huse i plexiglas. De ved ikke, at de kan være med til, at mange mennesker kan få betydelig hjælp til deres psykiske udfordringer i fremtiden.

”Tænk, at svært depressive, der har levet årevis i skyggen af deres tanker, nu kan få hjælp. Ikke nok med, at psilocybin-terapien virker, hvor alt andet har slået fejl. Det lader også til, at effekterne er langvarige,” fortæller han om sit forskningsprojekt, hvor han sammen med sine studerende har fundet ud af, at rotter, der er depressive, får det bedre, efter de bliver behandlet med psilocybin. Nu skal dette bare overføres til mennesker. I Danmark er vi på vej, men i andre lande er forskningen nået længere, og både Mikael Palner og Margit Petersen tror på, at brugen af psykedeliske stoffer vil blive anerkendt som behandlingsform inden for mindre end 10 år.

Man kan selv gro svampene ved hjælp af såkaldte grow-kits. Foto: Julie Westh Nielsen.

“It’s a really good day“

I Skuldelev finder Sofie sig stående i køkkenet, syngende og i gang med at vende pandekager. Det er vinter og mørkt udenfor, men Sofies sind er lyst som aldrig før. ”Der er især noget med det optiske,” fortæller Sofie. Hun ser farverne klarere, hvor det før var mere gråt. Hun nynner, for hun kan mærke et overskud, hun ikke har haft længe. De sidste mange måneder har hun mikrodoseret og effekten er mærkbar. Hun spiser dem som pulver i et glas med citronvand. ”De smager lidt af blåskimmelost,” fortæller Sofie og bifalder ikke, at det er en kulinarisk oplevelse. Men det virker. For nu står hun, glad i sit køkken og takker svampene for det.

For et år siden læste Sofie bogen ”A really good day” af Ayelet Waldman, der handler om mikrodosering af LSD. Ayelet beretter om at gå fra at leve på en halvtom tank, til at kunne køre på fuld motor. Lige netop dét overskud ønskede Sofie sig – og har nu fået.

”Jeg bliver mere mig selv,” siger Sofie og fortæller om, at hun ikke har oplevet bivirkninger eller negative følger.

Margit Petersen forklarer også, at der ikke er påvist bagsider ved mikrodosering endnu. ”Man kan sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om det er psykologisk risikabelt at tage nogle substanser for at klare sin hverdag, fremfor at løse det på en anden måde,” svarer hun. Det er dog ikke noget, hun har data på eller indtryk af, fra sine informanter.

”Jeg smelter sammen med det, jeg giver fokus,” siger Sofie og beskriver en lethed i livet, som hun ikke før har oplevet på samme måde. På den måde er det måske ikke helt forkert, når man kalder svampene magiske. Det er det i hvert fald ikke for Sofie og hendes mand.